KAMPAGNE

50 % på alle behandlinger til og med 31. december 2026 Hørsholm, Hovedgaden 55A

Den rigtige Unico Pelvic Chair

Pelvic floor training

Stærkere
i hverdagen.

Effektiv bækkenbundstræning med Pelvic Chair — fuldt påklædt, helt privat og uden behandler.

Effektiv til både behandling og forebyggelse af bækkenbundsproblemer, herunder urinlækage, hyppig vandladningstrang, nedsynkning (prolaps), menstruationssmerter og intime udfordringer. Også relevant efter fødsel eller prostataindgreb.

Fuldt påklædtPrivatNemtFor alle

01 / Relevant for dig?

Når bækkenbunden kræver mere opmærksomhed.

En svag eller udfordret bækkenbund kan vise sig på forskellige måder. Her er de situationer, hvor træning med Pelvic Chair oftest kan gøre en forskel — for både kvinder og mænd. Træningen erstatter ikke lægelig behandling; ved smerter, prolaps eller nylig operation bør du tale med en sundhedsfaglig person først.

01

Urinlækage

Ved host, nys, løb eller træning — når små uheld sætter grænser for, hvad du tør lave.

02

Hyppig trang og nattetisseri

Når besøgene på toilettet, også om natten, fylder og afbryder dagen og natten.

03

Nedsunken livmoder og prolaps

Tryk eller tyngde fra bækkenets organer, også for- eller bagvæg. Styrkelse af muskulaturen kan lette følelsen.

04

Efter en fødsel

Genopbygning af styrke og kontrol efter graviditet og fødsel.

05

Rejsningsproblemer

For mænd kan nedsat rejsning og kontrol hænge sammen med bækkenbundens muskulatur.

06

Orgasme og seksuel nydelse

Bedre muskelkontrol og cirkulation kan bidrage til øget fornemmelse, nydelse og seksuel præstation.

07

Vaginal tørhed og slaphed

Trænet bækkenbundsmuskulatur og øget blodcirkulation i området kan gøre en mærkbar forskel.

08

Før og efter et indgreb

Fx ved en prostataoperation — som forberedelse og genoptræning af bækkenbunden.

09

Styrke og kontrol i hverdagen

Som målrettet træning eller løbende vedligeholdelse af bækkenbundens muskulatur.

Kvinder og mænd

Bækkenbunden er for alle.

K

Kvinder

Bækkenbundstræningen er en effektiv forebyggelse og behandling mod urinlækage, svækket bækkenbund, prolaps, menstruationssmerter og efter graviditet og fødsel.

M

Mænd

Bækkenbundstræningen er en effektiv forebyggelse og behandling mod urinlækage, nedsat blærekontrol og rejsningsproblemer samt styrke bækkenbunden som led i genoptræning efter et prostataindgreb.

Vigtig sikkerhedsinformation

Hvem bør ikke bruge Pelvic Chair?

Træningen med Pelvic Chair passer ikke til alle. Hvis noget herunder gælder dig, bør du ikke bruge stolen.

01

Pacemaker

Hvis du har en pacemaker, må du ikke bruge stolen — elektromagnetisk stimulering kan påvirke den.

02

Graviditet

Træningen er ikke til dig, der er gravid.

03

Menstruation

Under menstruation frarådes træningen — vent til efter din periode.

04

Epilepsi

Hvis du har epilepsi, anbefales træningen ikke.

05

Ubehandlede hjerteproblemer

Har du hjerteproblemer, der ikke er undersøgt eller behandlet, bør du ikke bruge stolen.

06

Aktiv kræft

Ved aktiv kræft frarådes træningen.

07

Akutte skader i bækkenområdet

F.eks. skader efter fødsel — vent med at træne, indtil skaden er helet.

02 / Konceptet

Bækkenbundstræning.
Helt enkelt og let.

Pelvic Chairs gør det muligt at træne bækkenbunden i private omgivelser og på dine egne præmisser.

Du booker din tid online, modtager din adgang og går direkte til dit private rum.

Ingen reception.Ingen ventetid.Ingen behandler.

03 / Dit besøg

Sådan foregår det

Fra booking til afsluttet session. Syv enkle trin — helt på dine præmisser.

01

Book online

Vælg en tid, der passer dig, via vores bookingsystem.

02

Modtag din adgang

Du modtager adgangskode, praktisk information og dit rumnummer.

03

Ankom til PelvicChairs

Husk at tage skoene af inden du går ind. Brug din adgangskode. Der er ingen reception og ingen ventetid.

04

Find dit rum

Dit rumnummer står i din booking. Sæt dine sko på bakken.

05

Sæt dig til rette

Følg guiden i rummet for korrekt placering og indstilling.

06

Start din session

Vælg på skærmen om du er mand eller kvinde og find dit ønskede program. Du bliver siddende fuldt påklædt under hele sessionen.

07

Færdig

Når maskinen stopper er behandlignen slut. Rejs dig og forlad rummet. Så enkelt er det. Husk dine sko.

BOOK DIN FØRSTE TID

04 / Ankomstguide

Første gang?

Én sammenhængende guide — fra start til slut.

Indgang01

Indgang

Find Pelvic Chairs-indgangen fra din booking.

Adgangskode02

Adgangskode

Tag dine sko af. Indtast den kode, du har modtaget.

Rumnummer03

Rumnummer

Se dit tildelte rum i bekræftelsen.

Privat rum04

Privat rum

Stil skoene på bakken, og træd ind i dit private rum.

Placering05

Placering

Følg guiden og sæt dig midt på sædet. Ret rykken og læn dig let forover for optimal kontakt mellem bækkenbund og stol.

Start06

Start

Tryk på intelligent mode, vælg om du er kvinde eller mand og vælg dit ønskede program på skærmen.

Færdig07

Færdig

Når maskinen stopper er behandlingen slut. Rejs dig og forlad rummet. Husk dine sko.

Unico Pelvic Chair med integreret skærm

05 / Pelvic Chair

Træning, mens
du sidder ned.

Stolen bruger elektromagnetisk stimulering til at aktivere bækkenbundens muskler i gentagne sammentrækninger, mens du sidder afslappet og fuldt påklædt. En session varer 30 minutter.

Sammentrækningerne er kraftige og dybe — en hel session svarer til mange tusinde knibeøvelser. Træningen mærkes som en intens vibration i bækkenbunden, ikke som smerte, og du kan gå direkte videre i dagen bagefter.

Du følger guiden i rummet og styrer sessionen fra stolens skærm. Træningen er et supplement til almindelig bækkenbundstræning — ikke en erstatning for lægelig udredning eller behandling.

01Sid naturligt
02Følg guiden
03Start programmet

06 / Før sessionen

Før du sætter dig i stolen.

Et par enkle ting, der er gode at vide, inden du tager plads — så sessionen bliver god og behagelig.

01

Telefon og smartwatch

Magnetismen betyder, at telefon og smartwatch ikke må røre ved stolen under behandlingen. Du må gerne sidde med dem i hænderne, men der må ikke være kontakt til stolen.

02

Metal i behandlingsområdet

Vi har endnu ingen eksempler på oplevet ubehag, men har du metal i behandlingsområdet — f.eks. implantater, skruer eller en kobberspiral — og oplever ubehag under sessionen, så stopper du den bare. Du får pengene retur uden spørgsmål.

03

Undgå parfume

Kom gerne til sessionen uden parfume. Det giver en bedre oplevelse for alle, der bruger rummene efter dig.

04

Ingen drikkevarer i stolen

Drikkevarer må ikke tages med i stolen. Sæt din flaske eller kop fra dig i rummet, mens sessionen kører.

07 / Programmerne

Vælg dit program.

Når du sidder i stolen, vælger du dit program på skærmen i armlænet. Oversigten her viser, hvad skærmen byder på — med programmer tilpasset kvinder og mænd hver for sig.

PELVIC CHAIRS · PELVIC CHAIRKLAR

PROGRAMOVERSIGT

Vælg dit program

01

Urininkontinens

Styrker musklerne, der holder på urinen, og giver bedre kontrol ved host, nys og bevægelse.

02

Bækkenbundssundhed

Skaber balance mellem styrke og afspænding i bækkenet — godt for ryggen og mod spændinger.

03

Nedsunket underliv

Styrker muskulatur og støttevæv ved nedsynkning og mindsker fornemmelsen af tryk og tyngde.

04

Opstramning

Træner knibemusklen og øger spændstighed, kontrol og seksuel funktion og oplevelse.

05

Menstruationssmerter

Afspænder bækkenet og fremmer blodcirkulationen for at lindre smerter og ubehag.

06

Efter fødslen

Genopbygger styrke, stabilitet og kontrol efter graviditet og fødsel.

TRYK PÅ ET PROGRAM FOR AT STARTE

Programoversigten er vejledende, og valget tilpasses den enkelte.

08 / Privatliv

Ingen reception.
Ingen ventetid.
Bare din tid.

Hele PelvicChairs-konceptet er designet omkring privatliv og enkelhed. Du booker online, modtager din adgang og går direkte til dit eget rum. Du behøver ikke tale med en behandler eller forklare, hvorfor du er kommet.

09 / Priser

Enkelt og tydeligt.

Alle priser er i DKK. Prøvebehandlingen kan købes én gang pr. kunde.

KAMPAGNE50 % på alle behandlinger til og med 31. december 2026 Hørsholm, Hovedgaden 55A

Prøvebehandling

Kan købes én gang pr. kunde.

199 kr.99,50 kr.Book

Enkeltbehandling

475 kr.237,50 kr.Book

5-turs klippekort

Fem behandlinger — klippekortet udløber ikke. Du sparer 375 kr.

2.000 kr.1.000 kr.Book

10-turs klippekort inkl. 1 bonusklip

Ti betalte behandlinger plus én bonusbehandling — 11 klip i alt. Du sparer 1.225 kr.

4.000 kr.2.000 kr.Book

Gennemstregede priser er de normale priser. Kampagnen gælder til og med 31. december 2026.

Behandlingerne betales ved booking, og booking kan ske indtil 3 timer før behandlingens start, hvis der er ledig tid.

Betaling
DankortVISAMobilePay
BOOK TID

10 / Træningsserien

Hvor mange sessioner?

Bækkenbundens muskler trænes bedst i en sammenhængende serie. Her er det forløb, de fleste får mest ud af.

01

En serie på 6–8 sessioner

De fleste får det bedste ud af en sammenhængende serie på seks til otte sessioner over tre til fire uger. Det giver musklerne tid til at vænne sig til træningen, og effekten opbygges fra session til session.

02

2 sessioner om ugen

Med to sessioner om ugen og et par dages mellemrum får musklerne både træning og hvile — og en hel serie er gennemført, inden vanerne falder tilbage.

03

Vedligehold derefter

Når serien er gennemført, kan du med fordel komme til enkelte sessioner med jævne mellemrum for at fastholde styrken. Behovet er individuelt — start gerne med en enkelt session, og mærk efter, hvordan det føles.

04

Opfølgning

Omkring fire til otte uger efter serien er et godt tidspunkt at mærke efter: Hvordan føles hverdagen nu? Er der stadig udfordringer, kan en opfølgende serie eller enkelte sessioner være et naturligt næste skridt.

Antal og interval er vejledende og varierer fra person til person.

BOOK DIN FØRSTE SESSION

11 / FAQ

Godt at vide.

Privat PelvicChairs-rum med Unico Pelvic Chair

Stærkere i hverdagen

Din bækkenbund.
Din tid.
Helt privat.

Book din tid online og træn, når det passer dig.

BOOK EN STOL